Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Garanti

Landsdækkende garanti for VVS-arbejde

Som medlem af TEKNIQ giver vi vores kunder en betryggende sikkerhed og garanti for det arbejde vi udfører. TEKNIQ har nemlig etableret Dansk VVS Garanti, der er en garantiordning for VVS-arbejder. Garantiordningen har til formål at sikre, at en privat forbruger, der får medhold i en sag ved Ankenævnet for Tekniske Installationer, får kendelsen opfyldt, hvis installatøren ikke kan eller vil opfylde en kendelse.

Ankenævnets formål er at medvirke til en nem, hurtig og billig løsning af uoverensstemmelser mellem private kunder og VVS-installatører.

Garantiordningen gælder kun for arbejder, der er udført af medlemmer af Dansk VVS. Se derfor for en sikkerheds skyld efter Dansk VVS Garanti-mærket eller spørg installatøren.

Dækker udgifter op til 150.000 kr.

Garantiordningen dækker udgifter op til kr. 150.000,00 inkl. moms.

Hvem kan klage?

Private forbrugere kan klage over VVS-arbejder og leverancer, der ikke er bestilt udført til erhvervsmæssige formål.

Hvad kan man klage over?

En klage kan kun indbringes for Ankenævnet, hvis klagen i forvejen forgæves har været forelagt for VVS-installatøren. Man kan klage over næsten alt, dog ikke VVS-installatørens interne forretningsprincipper som f.eks. time- og materialepriser.


Læs mere www.tekniq.dk og www.el-vvs-anke.dk.

Vi er medlem af BYG (Byggeriets arbejdsgivere)

Når du vælger en håndværker, der er medlem af BYG, sikrer du dig samtidig BYG's 5-års garantiordning på den håndværksmæssige udførelse af alt arbejde til private forbrugere.


Uanset om det er nybygnings-, ombygnings-, reparations- eller tilbygningsarbejde. Ansvaret for materialernes kvalitet ligger naturligvis hos producenterne, men vi anviser gerne de producenter, der leverer solide produkter. BYGs garantiordning omfatter ca. 4200 murere, tømrere, snedkere, malere og stenhuggere over hele landet.

Dækker udgifter op til 100.000 kr.

Garantiordningen koster ikke ekstra, men giver sikkerhed for udbedring af eventuelle fejl helt op til 100.000 kr. Hvis du mod forventning skulle få brug for garantiordningen, får du direkte adgang til BYG's Klage-& Ankenævn. Det betyder hurtig sagsbehandling, fordi du undgår den traditionelle sagsgang gennem retssystemet, som er både tung, langsommelig og dyr. Du skal blot lægge et depositum - penge, du naturligvis får igen, hvis indsigelsen er berettiget.

Gælder ved alt arbejde

Det er BYG, der står bag BYG GARANTIORDNING. Det betyder at du får udbedret fejl, der måtte opstå i forbindelse med arbejde udført af et BYG-medlem - også hvis din BYG-håndværker lukker eller sælger sin forretning.


Vær på den sikre side-Få dit projekt udført professioneltunder BYG Garantiordningen!

Kontaktoplysninger​

Telefon: (+45) 32 95 13 13 

E-mail: info@rebo.dk 

Adresseoplysninger

​Amager Landevej 174, DK-2770 Kastrup

Firmaoplysninger

Rebo A/S | CVR-nummer: 20961503