Erhverv
Rebo A/S har gennem årene varetaget mange forskellige opgaver ved erhvervsprojekter. Vi renoverer og ombygger alt fra mindre kontorvirksomheder til hoteller, butikker, lagerhaller og større domiciler.
Vores arbejde ved erhvervsprojekterne kan bestå i alt fra renoveringsprojekter og tag- og facaderenoveringer til større udbygninger og omdannelse af gamle fabriksbygninger til nye og moderne kontorvirksomheder. Vi varetager såvel mindre som større projekter og kan ligeledes stå for både hoved- og fagentrepriser.
Altid klar kommunikation og levering til rette tid
Når der bygges og renoveres i erhvervslivet er varslinger, klar kommunikation og overholdelse af tidsplaner altid et vigtigt element. Tæt dialog og godt samarbejde mellem forskellige parter og entreprenører er altafgørende, og med os som din samarbejdspartner er du garanteret professionalisme og et solidt og bæredygtigt håndværk.
Står vi for hovedentreprisen på et større projekt, sørger vi altid for, at nutidens høje krav til lys, lyd og fleksibilitet opfyldes, også selvom der kan være krav til at bevare eventuel eksisterende struktur eller ældre og bevaringsværdigt byggeri.
Vi lægger altid vægt på æstetikken – indvendig som udvendig – og vi gennemtænker alle projekter ned til mindste detalje, hvor vi sørger for en høj kvalitet, en funktionel opbygning og lækre løsninger med en smuk finish.